Pruneti — Olivenolie fra Chianti Classico
Greve in Chianti. Det er den samme jord, der har produceret Chiantis vin i århundreder — men familien Pruneti er der for oliventræerne. 40.000 af dem.
-
LECCINO — Ekstra Jomfru Olivenolie, enkeltsort, Økologisk
Normalpris Fra 129,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris Fra 129,00 DKK -
L'ALLEATO Ekstra Jomfru Olivenolie, DOP Chianti Classico, Økologisk
Normalpris Fra 79,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris Fra 79,00 DKK
Kollektion: Pruneti — Olivenolie fra Chianti Classico
Greve in Chianti. Det er den samme jord, der har produceret Chiantis vin i århundreder — men familien Pruneti er der for oliventræerne. 40.000 af dem. I mere end 160 år.

Gionni og Paolo Pruneti driver i dag frantoiet i San Polo in Chianti med en præcision, der i 2025 gav dem 99 ud af 100 i Flos Olei — verdens mest anerkendte olivenolieeguide.
Det er ikke tilfældigt. Pruneti presser hver sort for sig, ved den temperatur og hastighed der passer præcis til den — en Leccino er ikke en Moraiolo, og de behandles ikke ens. Når olien er presset, fyldes tankene med nitrogen, der fortrænger ilten, så polyfenolerne og aromaerne bevares, som da olien forlod pressen. Flaskerne fyldes først, når en ordre modtages — aldrig på lager.
Resultatet er to meget forskellige udtryk fra den samme jord: L'Alleato, et DOP Chianti Classico-blend med kraft og kompleksitet, og Leccino, en monokultivar der er det modsatte — let, græsagtig og rolig.
Pruneti kom ind i Sognos sortiment ad en omvej, der siger noget om, hvad det er for et netværk, man bevæger sig i Italien. Tenuta Montiani i San Polo in Chianti — naboerne, hvis vine Felix og Terra Greta vi allerede importerer — anbefalede os Pruneti. Da vi mødte Gionni og Paolo på Taste-messen og nævnte det, var der ikke meget mere at forklare.

