Cantine Iuppa
Cantine Iuppa, Lindo, Etna Bianco Superiore DOC 2023 — Carricante, Milo
Cantine Iuppa, Lindo, Etna Bianco Superiore DOC 2023 — Carricante, Milo
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Lindo er Marcos kælenavn derhjemme. Ikke noget der er opfundet til etiketten — det er det han hedder.
90% Carricante, 10% Catarratto. Udelukkende lagret på stål i ca. 12 måneder. Ingen træpåvirkning — hvad du smager er druen og Chiancone-jordbunden: mineralitet, saltstød, friskhed og citrus.
Lindo er Etna Bianco Superiore DOC fra Milo, det eneste sted på Etna med denne betegnelse. Direkte og vertikal. En vin der giver lyst til endnu et glas.
Server ved 11-12°C. Fungerer til rå skaldyr, grillet fisk og friske oste — og udmærket alene.
Om dyrkning og produktion: Markerne er certificerede som Ø-marker (EU-certificering). Kælderprocessen er endnu ikke certificeret — men produktionen foregår med lav svovling og minimal intervention uden tilsætning af kunstige hjælpestoffer. Vinen bærer ikke det grønne Ø-mærke. Teknisk rådgivning ved ønolog Federico Curtaz.
| Producent | Cantine Iuppa, Milo (CT) |
| Appellation | Etna Bianco Superiore DOC |
| Druesorter | 90% Carricante, 10% Catarratto |
| Årgang | 2023 |
| Alkohol | 12,5% |
| Vinificering | Blød presning, kontrolleret gæring, stål ca. 12 måneder |
| Dyrkning | Marker Ø-certificerede. Kælder: afventer certificering. |
| Servering | 11-12°C |
Share
