“Jeg kan ikke lide naturvin” – Nå, kan du så heller ikke lide mad?

Jeg er træt af folk, der siger, at de ikke kan lide naturvin. Det er som at sige: “Jeg kan ikke lide mad.”

Det bedste naturvin ikke bare måler sig med konventionel vin – det overgår det med længder. Men jeg medgiver, at der også findes en masse surt pjask derude. Og det er lige præcis dér, debatten kører af sporet.

For nylig lancerede Hans og Holger deres hjemmeside unaturlig.dk, hvor de tager livtag med naturvinens skyggesider. Fair nok. Jeg har også smagt naturvin, der smagte som om, den var lavet i en ombygget septiktank. Den værste? En slovakisk Riesling, der ikke bare havde en petroleumsnote – den smagte, som om druerne var plukket direkte på en tankstation.

Men betyder det, at al naturvin er noget skrammel? Nej. Ligesom en tørstegning af en bøf ikke gør alt kød dårligt.

Naturvin er ikke, hvad det var for 10 år siden

For ti år siden var naturvin lidt som en punkkoncert i en kælder i Berlin – autentisk, beskidt og ofte lidt for anarkistisk til sit eget bedste. Men verden er ikke den samme længere.

I dag står vi med naturvinsproducenter, der kan tage kampen op med Bourgogne, Barolo og Bordeaux – ikke på branding, men på håndværk.

Tag fx Dominic Würth fra Grawü. Han laver orangevin og Pinot Noir med en præcision, der ville få en Bourgogne-producent til at fælde en diskret tåre i sin Meursault. Eller Michele fra Tenuta Montiani, hvis Felix Chianti Classico får folk til at droppe deres forbehold hurtigere end en gratis omgang i baren.

Naturvin? Jo tak, siger Børsen nu også

Når selv Ole Troelsø, Børsens mangeårige vinskribent, begynder at tage naturvin seriøst, så sker der noget. I oktober 2024 kårede Børsens Vinpanel for første gang i 23 år en naturvin som dagens bedste i en stor blindsmagning. Troelsø indrømmede åbent:

“Jeg indrømmer blankt, at vinen smagte dejligt – selvom den ikke duftede godt.”

Læs den igen. Her har vi en af Danmarks mest etablerede vinanmeldere, som i årevis har været skeptisk overfor naturvin, der nu står og nikker anerkendende. Hvis ikke det er et tegn på naturvinens udvikling, så ved jeg ikke, hvad er.

René Langdahl: Naturvin kræver noget af dig

Hvis der er én mand i Danmark, der kan skære igennem naturvinsdebatten, så er det René Langdahl. Han har smagt sig igennem nok naturvin til at skrive en Game of Thrones-roman om det – og han ved præcis, hvor kategorien brillerer, og hvor den går galt.

I sin store smagning af 45 naturvine (beskrevet i Euroman) fremhævede han, at naturvin ofte er en krævende og intens oplevelse. Bitre tanniner, snerpende teksturer – det er ikke nødvendigvis kærlighed ved første slurk. Men når det er godt, er det ikke bare en vin – det er en oplevelse.

Langdahl er ikke dogmatisk. For ham handler det om karakter, kvalitet og personlighed. Og sjovt nok dukker naturvin oftere og oftere op på hans favoritlister.

Naturvin: Håndværk frem for dogmer

Hans og Holger har en pointe. Naturvin er ikke en beskyttet titel. Der er naturvin, der smager som en kombination af cider, eddike og en slidt karklud. Men at afskrive hele kategorien på den baggrund svarer til at dømme al jazz på baggrund af én dårlig koncert i Tivoli.

Jeg har stor respekt for Anders Frederik Steen og hans kompromisløse tilgang. Ingen svovl. Ingen kompromiser. Punktum. Det er fedt, at nogen går linen helt ud. Men jeg er pragmatiker.

Hvis en mikroskopisk mængde svovl ved flaskning sikrer, at en vin ikke bliver til udrikkelig eddike på vej til Danmark – ja, så er det ansvarligt. Det handler om mere end smag. Det handler om at minimere madspild.

Naturvinens næste kapitel

Der er sket noget. Naturvin er ikke længere en niche for folk med bæltetaske og surdejsstarter. Den har udviklet sig. Og de bedste producenter laver vine, der ikke kun er på niveau med konventionelle vine – de overgår dem. Se vores udvalg her.

Så næste gang du møder en, der siger:

“Jeg kan ikke lide naturvin.”

Så spørg dem:

“Okay… betyder det så, at du heller ikke kan lide mad?”

For naturvin er ikke én ting. Den er mange ting. Og den bedste af slagsen? Den er bedre end det meste.

Skål til eventyrlysten – og til dem, der tør smage sig fri.